Opkøb og rydning af dødsboer
Borydning Danmark køber og rydder dødsboer i hele det østlige Danmark – vi tilbyder rydning af dødsboer fra Gedser i syd til Helsingør i nord.
Vores mere end 20 års erfaring i køb og salg af antikviteter, kunst, moderne design og bedre brugte varer gør os til en kompetent og pålidelig partner, når du skal afvikle et dødsbo, eller have solgt værdifulde effekter.
Borydning Danmark har altid fokus på genbrug og bæredygtighed
Hver dag forsøger vi at gøre en forskel, ved at optimere processer og søge nye muligheder.
Det kan du læse meget mere om længere nede på siden

Vi har lageradresse i Næstved på det sydlige Sjælland, hvorfra vi servicerer hele regionen. Vores dygtige konsulenter og samarbejdspartnere kører hver dag ud og giver tilbud, rydder indbo og opkøber effekter over alt i det østlige Danmark.
Det betyder også at vi aldrig er særlig langt væk, og uanset om du står med et dødsbo på Lolland eller i Nordsjælland, vil vi kunne komme og besigtige det med relativt kort varsel.

Mere end bare borydning
– mød os online, og i virkeligheden
Borydning Danmark er mere end bare rydning og opkøb af dødsboer. Vi er en virksomhed, der forsøger at hjælpe til den grønne omstilling, ved at gøre genbrug smart, hipt og moderne. Det er en hjertesag for os, at så meget som muligt bliver brugt igen, og får nyt liv, når vi rydder et dødsbo.
Rigtig meget afleverer vi til velgørenhed, men der er også en stor del vi sælger selv – enten direkte til andre handlende, til kontakter i ind- og udland, eller via en af vores forretninger på nettet. Du kan også møde os på de store loppemarkeder i Bella Center, ligesom vi er til stede på diverse små og store loppemarkedet i sommerlandet, når tiden og vejret tillader det.
Her kan du møde os i nærmeste fremtid
Vores store forårs loppemarked
Til april 2025! Præcis dato følger.
◌ Jørgen Jensens Vej 51, 4700 Næstved
Loppemarked i Bella Center
Næste marked i Bella Center er d. 22.-23. februar, 2025.
Vi står på stand 007 og 008, lige lidt ned ad første gang til venstre når du kommer ind i hallen.
Vores salgssteder og universer

Villa & Vejbod er vores “moderskib”. Det er her vi sælger størstedelen af vores nipsting, lamper og småmøbler, som ikke bliver solgt engros eller på markeder. Villa & Vejbod eksisterer kun på nettet, men afholder fysiske loppemarkeder i Næstved flere gange om året.
Følg @VillaVejbod på Instagram eller besøg vores store webshop på www.villavejbod.dk

De store loppemarkeder i Bella Center i København er vi altid med på. De afholdes 3-4 gange om året, og tiltrækker private og handlende fra nær og fjern. Loppemarkederne i Bella Center har vi dedikeret til salg af genbrugstøj, og vores stande er altid fulde af fede vintage-fund til garderoben.
Du kan altid se hvornår næste marked er på markedets hjemmeside:
loppemarkedibella.dk

Udover salget online og på de større loppemarkeder, afholder vi også vores egne loppemarkeder, hvor du kan finde tusindevis af ting fra dødsboer – nips, møbler, figurer, haveredskaber, you name it! Vi holder loppemarkederne 2-3 gange om året, henover forår, sommer og sensommer, og kun hvis vejret tillader det. Vi slår altid datoerne op på Villa & Vejbods Instagram-profil.
Genbrug: EN Bæredygtig Vej mod en Bedre Fremtid
I en tid, hvor vores ressourcer bliver mere knappe, og miljømæssige udfordringer vokser, er genbrug blevet en nødvendig og positiv tilgang til at skabe en mere bæredygtig fremtid. Genbrug er ikke blot en trend, det er en livsstil og en bevidst handling, der kan have en enorm indflydelse på vores planet og samfund. Borydning Danmark spiller en aktiv rolle i at fremme genbrug gennem vores arbejde med at rydde dødsboer, og efterfølgende give effekterne herfra nyt liv, eller på anden vis lade dem indgå i en bæredygtig sammenhæng.
Borydning Danmark leder altid efter nye muligheder for at bidrage til en bæredygtig verden. Har du en god idé vi kan bruge, så tøv ikke med at kontakte os! Vi er altid åbne overfor nye idéer, muligheder og partnerskaber der giver mening.